top of page

HVEM ER JEG?

Jeg hedder Sofie Katrine Blenstrup, men bruger bare Sofie Katrine herinde og på mine sociale medier.

​

 

Jeg er 20 år gammel og bor i lejlighed med min kæreste siden 1. september 2025. Tidligere har jeg boet på et bosted i Vestsjælland, men har længe drømt om at flytte sammen med min kæreste – en drøm, der nu er gået i opfyldelse.

​

 

Jeg har infantil autisme, BED (en spiseforstyrrelse), lav psykosetærskel og muligvis også ADHD, som endnu ikke er diagnosticeret.

​

 

Jeg er kæmpe Harry Potter-fan og ELSKER alt, der har med julen at gøre.

IMG_20240827_102156_925.webp
b0ac249e-2c3c-4748-9cb3-477bde96cef1.jfif

MIN HVERDAG

Til hverdag bor jeg i lejlighed med min kæreste og er tilknyttet en paragraf 85-støtteordning, hvor jeg får støtte til hverdagsstruktur og trivsel i mit eget hjem.

​

 

Jeg blev STU-student her i sommeren 2025 efter tre gode år på en skole med fokus på medie og e-sport. Her arbejdede jeg blandt andet med Canva og Meta Business, og fik erfaring med digitalt indhold og kommunikation.

​

 

I øjeblikket bruger jeg meget af min tid på at fordybe mig i Marvel-universet og reality-tv – to ting, jeg virkelig hygger mig med. Derudover hækler jeg en hel del og elsker at være kreativ i det hele taget.

MIT PRIVATLIV

I mit privatliv er jeg kærester med Daniel, som er min klippe og bedste ven. Daniel er lige så underlig og fantastisk, som jeg er.

​

Udover Daniel har jeg fire mindre søskende, en mor og en selvvalgt far, som jeg har et tæt forhold til. Familie betyder alverden for mig, og Daniel er med tiden også blevet en del af min familie.

​

Jeg har også en moster, som jeg er rigtig tæt med, og som jeg ses med så ofte som muligt. Som sagt betyder familie alt for mig.

0a6db3ed-d695-489a-84eb-b6a75f61fcb2.jfif
bottom of page