Når helligdage ikke føles som hygge – BED og påsken

For mange er helligdage noget, man glæder sig til. Det handler om fællesskab, hygge og mad – gerne i store mængder. Og netop derfor kan helligdage som påsken være ekstra svære, når man lever med en spiseforstyrrelse. Især med Binge Eating Disorder (BED), hvor mad både er en kilde til trøst og til skam, kan højtider føles som en følelsesmæssig minefelt.

Jeg vil gerne bruge dette indlæg til at sætte ord på, hvordan påsken kan føles med BED – og hvad der måske kan gøre det bare lidt lettere.

Når maden fylder det hele

Påsken er en tid, hvor mad er overalt. Påskefrokoster med tunge retter, chokoladeæg i butikkerne, reklamer om “forkælelse” og en kultur, der siger: “Bare nyd det!” Og det kan være rigtig svært, når man har et kompliceret forhold til mad.

BED handler ikke bare om “at spise for meget”. Det handler om ukontrollable overspisninger, som ofte følges af intens skyld og selvbebrejdelser. Det handler om at bruge mad som en måde at dulme følelser på – eller forsøge at opnå en form for trøst, kontrol eller bedøvelse, midt i noget, der føles kaotisk.

Og helligdage? De kan være netop det: kaotiske. Ustrukturerede. Overvældende. Fyldt med fristelser, krav, støj, og ikke mindst sociale forventninger.

Den indre kamp – og alt det, man ikke kan se

Mange tror, at BED handler om manglende viljestyrke. Men sandheden er, at BED er en alvorlig psykisk lidelse. En spiseforstyrrelse, der ikke altid “kan ses udefra”, men som kan fylde alt indeni.

For mig kan en påskefrokost føles som en kampplads. Jeg prøver at følge med – spise som “alle andre”, være til stede, virke normal – men tankerne kredser konstant. “Hvad har jeg spist? Hvor meget? Kommer der mere? Må jeg tage det? Ser de, hvad jeg gør? Kan jeg stoppe senere?”

Og nogle gange mister jeg kontrollen. Jeg spiser for meget, for hurtigt, i et forsøg på at dulme den indre uro. Bagefter kommer den anden bølge: skyld. Skam. Tanker som: “Hvorfor kan jeg ikke bare være som andre?” eller “Jeg ødelagde det hele igen.”

Det føles enormt ensomt – men jeg ved, jeg ikke er alene.

Strategier, der hjælper mig i højtider

Jeg har efterhånden lært, at jeg ikke kan ændre højtiderne – men jeg kan forsøge at passe på mig selv i dem. Her er nogle ting, der har hjulpet mig:

1. Forberedelse: Det hjælper mig at tænke scenarierne igennem på forhånd. Hvad bliver måske svært? Kan jeg tage noget med, jeg føler mig tryg ved at spise? Hvem vil være der? Kan jeg tage pauser undervejs?

2. At tillade mig selv at føle: Det er okay, hvis jeg føler mig utilpas, overvældet eller angst. Jeg behøver ikke undertrykke det eller lade som om, jeg har det fint. Det er ikke “forkert” at synes, det er svært.

3. Trygge personer: At have bare én, jeg kan skrive til, ringe til – eller hvis bare kender til min situation – gør en kæmpe forskel. Det kan være en ven, en behandler, eller nogen i familien.

4. Undgå sort-hvid-tænkning: Tidligere havde jeg en tendens til at tænke: “Nu har jeg overspist, så kan det hele også være lige meget.” I dag prøver jeg at møde mig selv med mildhed. Et tilbagefald betyder ikke, at jeg har fejlet. Det betyder bare, at jeg er et menneske med en sårbarhed – og det er okay.

5. Selvomsorg bagefter: Jeg prøver at have nogle små “selvomsorgsritualer” bagefter. En gåtur, en god serie, noget kreativt, et bad. Noget, der får mig ud af hovedet og tilbage i kroppen, uden skam og krav.

Til dig, der kæmper med BED i påsken

Hvis du genkender nogle af de her tanker eller følelser – så vil jeg bare sige: Du er ikke alene. Der er mange, der har det svært i helligdage. BED er ikke noget, du bare kan “tænke væk” – og det er ikke din skyld.

Du fortjener omsorg, forståelse og støtte – også i de perioder, hvor du føler, du ikke “fortjener” det. Du gør dit bedste. Og det er mere end godt nok.

Giv dig selv lov til at være menneske – med alt hvad det indebærer.

Har du brug for nogen at tale med? Du kan kontakte LMS (Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade) på www.lmsspiseforstyrrelser.dk eller telefonrådgivningen på 70 10 18 18.