At finde ro i kaos – mine små ritualer i en travl hverdag

 At finde ro i kaos – mine små ritualer i en travl hverdag

Det lyder måske simpelt: "Find ro i kaos." Men for mig – og for mange andre, der lever med autisme og psykisk sårbarhed – er det en daglig øvelse. En nødvendighed, mere end et luksusmål. Verden kan være høj, uforudsigelig og fuld af sanseindtryk. Derfor har jeg fundet ud af, at ritualer – mine egne, personlige små vaner – kan gøre en verden til forskel.

Jeg vil gerne invitere dig med ind i min verden og dele lidt om, hvad mine ritualer betyder for mig, og hvordan de hjælper mig med at navigere i hverdagen. Måske genkender du noget, måske bliver du inspireret til at finde dine egne holdepunkter i stormen.

Ritualer: Mere end bare rutiner

For mig er ritualer ikke bare praktiske rutiner. De er små ankre, der holder mig fast i mig selv, når omgivelserne bevæger sig for hurtigt. De er gentagelser, der giver ro – fordi jeg ved, hvad der kommer. Og fordi de er mine. Skabt af mig, for mig.

“Når jeg føler mig overvældet, er det ofte fordi jeg har mistet fornemmelsen af, hvad der er ‘fast grund’ under mig. Mine ritualer giver mig den faste grund tilbage.” (Her kan du indsætte en personlig refleksion eller konkret oplevelse)

Morgen: En rolig start er altafgørende

Min dag begynder ikke bare, den bygges op – forsigtigt. Hvis jeg springer mine morgenritualer over, kan det føles som om hele dagen vælter.

Jeg starter ofte med en kop kaffe for at vågne og sætte dagen i gang. Den første slurk er næsten som et signal til kroppen: “Nu begynder vi stille og roligt.”

Derefter sørger jeg for at tjekke dagens plan og få pakket tasken – eller sat de ting op, jeg skal bruge i løbet af dagen. Det giver mig overblik og sparer mig for unødig stress senere.

Jeg undgår bevidst at stresse for meget om morgenen. Hvis dagen starter med kaos og jag, mærker jeg det resten af dagen – både fysisk og mentalt. Derfor passer jeg ekstra godt på den første time af dagen.

“Min morgen må gerne være kedelig. Det er der, jeg finder styrken til resten af dagen.”

I løbet af dagen: Pauser med formål

Når dagen først er i gang, kan tempoet hurtigt stige. Der er støj, indtryk, forstyrrelser. Derfor har jeg lavet nogle små ritualer, der hjælper mig med at tage pauser – ikke bare fysisk, men også mentalt.

Jeg har et særligt hjørne, hvor jeg sidder, når jeg har brug for en pause. Det hjælper, at det sted kun har det formål. Når jeg sidder i min lænestol derhjemme, finder jeg ofte hækletøjet frem eller en god bog. Nogle gange tænder jeg også fjernsynet, bare for at koble hovedet lidt af. For mig hjælper det at tage en ekstra kop kaffe, sætte mig i min lænestol og bare lave det, jeg har lyst til, når jeg holder pause.

Er jeg på arbejde, foregår det lidt anderledes. Der sætter jeg mig med mine høretelefoner og måske mit hækletøj – og andre gange scroller jeg bare på TikTok i et par minutter. Det handler ikke om at være produktiv, men om at skabe et lille frirum i hovedet.

Nogle gange tænder jeg lav musik i baggrunden – det bliver et signal til min hjerne om, at det er okay at trække sig lidt.

Jeg bruger også mit hækletøj som et slags sanseligt anker. Det beroliger mit nervesystem, giver mig noget at holde i hænderne og hjælper mig med at finde ro, selv når jeg er overstimuleret.

“Jeg troede engang, at jeg bare skulle presse mig selv igennem dagen. Men jeg har lært, at jeg fungerer bedre, når jeg aktivt tager små pauser med mening.”

Aften: Nedlukning og genstart

Om aftenen begynder jeg langsomt at “pakke mig selv sammen.” Det handler ikke kun om at blive klar til at sove – det handler om at få ro i kroppen og sindet.

Jeg bruger aftenen foran fjernsynet, hvor jeg slapper af og hækler eller scroller lidt på min mobil. Det er sådan en stille zone, hvor jeg ikke skal præstere noget, men bare være til. Nogle aftener ringer jeg også til min kæreste og snakker lidt med ham om, hvordan dagen er gået – det er en god måde at få sagt farvel til dagen på.

Når klokken bliver 20.30, giver jeg mig selv en lille aften-snack – det er helt enkelt bare det, jeg har lyst til fra køleskabet den dag. Klokken 21 tager jeg min medicin, børster tænder og gør mig klar til at gå i seng. Så ligger jeg mig under dynen, ser lidt TikTok, og til sidst sætter jeg Badehotellet på. Det er blevet en slags beroligende baggrundslyd, og inden længe glider jeg stille og roligt i søvn.

Der er noget særligt trygt ved at gøre de samme ting i den samme rækkefølge. Det fortæller min hjerne: “Du er hjemme. Det er tid til at lade op.”

“Jeg kan ikke bare ‘slukke’ for min hjerne. Jeg skal stille og roligt dæmpe lyset i den.”

Du behøver ikke gøre som mig

Det vigtigste, jeg har lært, er: ritualer er ikke noget, man kopierer 1:1. Det handler om at finde sine egne. Nogle mennesker med autisme har brug for visuelle rutiner. Andre for kropslige eller sanselige gentagelser. Det vigtige er ikke, hvad du gør – men at du gør det bevidst.

“Ritualer er som små kærlige påmindelser om, at jeg er værd at passe på – også på travle dage.”

Hvad hjælper dig?

Jeg håber, mit indlæg har inspireret dig til at tænke over dine egne små holdepunkter i hverdagen. Har du nogle ritualer, der hjælper dig med at finde ro? Måske noget, du altid gør, før du skal noget svært – eller når du kommer hjem? Del det gerne i kommentarfeltet, eller skriv til mig direkte.

Vi har brug for flere samtaler om, hvordan vi som neurodivergente skaber vores egne måder at leve på. Og hvordan ro ikke behøver at være en luksus – men en ret.