kærester med en neurotypisk

Jeg har de sidste ni måneder været kærester med Daniel.

Daniel er ikke udredt for hverken autisme, ADHD eller andre diagnoser og er derfor det, man i fagligt sprog vil kalde en neurotypisk (en uden en diagnose).

Det bedste ved mit forhold til Daniel er, at han skaber ro omkring mig og får mig til at føle mig normal. Nogle gange synes jeg, at livet er monstersvært og ikke til at navigere rundt i, og så har jeg brug for hjælp, men jeg er ikke god til at bede om hjælp – det er så en anden side af sagen. Heldigvis er Daniel god til at hjælpe mig, uden jeg behøver at spørge, fordi han kan se det på mig.

Ja, engang imellem er jeg da bekymret for, at mine problemer bliver for store for ham en dag, og at han så vælger at sige stop, men jeg ved, at hver gang vi har den snak, kigger han på mig og siger: “Hvor kommer de tanker fra?" "Du, kvinden jeg skal giftes med, selvfølgelig går jeg ikke fra dig”.

Jeg spurgte ham en dag om, hvorfor han elsker mig? Og der svarede han: “Fordi du er dig; jeg elsker alle øjeblikke med dig, du er aldrig kedelig, og der er altid gang i dig”.

Og der må jeg give ham ret, mest fordi der med min krøllede hjerne altid sker noget. Her den anden aften brugte jeg 4-5 timer på at lave hjemmeside, imens sad Daniel i sengen og smilede af mig og tænkte, at jeg har verdens sejeste kæreste.

Da jeg i sin tid mødte Daniel, var jeg lige kommet ud af et forhold og var ikke rigtig klar til et nyt. Så derfor var Daniels og mit forhold bare et venskab, der med tiden udviklede sig og gjorde, at Daniel til sidst spurgte mig den 6. februar, om jeg ville være hans kæreste.

Jeg var bange for, at det hele ville skvatte sammen igen, men som Daniel også sagde: “Hvis ikke vi prøver, ved vi ikke, hvad der sker”, derfor sagde jeg også ja, og det var den bedste beslutning, jeg har taget. Daniel er ikke kun min kæreste, men også min bedste ven.

Daniel arbejder til hverdag som elektriker og kører derfor 7-15.30 vagter, nogle dage senere og andre dage tidligere. Det var svært i starten, da han havde lange vagter og derfor ikke havde det største overskud til at ses, men det er blevet bedre, og jeg nyder tiden alene, imens han arbejder.

Det sidste halve år er gået stærkt med både dates og familiehygge. For hver dag, der går med Daniel, bliver jeg mere og mere glad. Vi har været i zoo, biografen og ude at spille minigolf, hvilket var mega hyggeligt.

Og ja, vi har tilbragt min 20-års fødselsdag i London sammen med min mor. London var fantastisk, og jeg elskede, at jeg kunne opleve det med både min mor og Daniel.

Lige nu drømmer vi om at flytte sammen i en lejlighed og få os en labrador. Men lejligheder hænger ligesom ikke på træerne, og derfor leder vi også. Planen lige nu er, at vi håber at få noget til sommer 2025, når min STU er slut, og jeg skal videre i livet.

Til jul skal vi være hjemme hos hans familie og til nytår hos min mor, og det glæder jeg mig monster meget til. Jeg skal for første gang holde jul hos en kæreste.

Daniel er noget af det bedste, der er sket for mig.